UDSOLGT
Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 75 29 70 17 for lignende ture.
2. juli 2016
Kl. 08:00: Afgang fra Ansager
Kl. 08:30: Afgang fra Årre
Under turen til Christiansfeld, får I kaffe og rundstykker i bussen.
En guide fortæller om Christiansfeld. I skal bl.a. høre om Brødremenigheden og se deres kirke og kirkegård kaldet Gudsageren. På kirkegården er alle gravene ens med en flad gravsten, der vender mod øst. Kvinderne ligger begravet til højre for indgangen og mændene til venstre.
Den store kirkesal er karakteriseret ved enkelthed. Næsten alt er hvidt. Hvide vægge, hvide bænke og sandstrøede gulve. Kun de håndsmedede lysekroner er undtaget. Der findes ikke noget alter, men et liturgibord, hvorfra gudstjenesten ledes.
Christiansfeld blev grundlagt i 1773, da Brødremenigheden af Christian VII fik tilladelse til at rejse en by på Tyrstrupgårds jorde, som kunne være et kristent samlingssted.
Brødrene havde deres hjemsted i Böhmen og Mähren og senere i byen Herrnhut i Sachsen. Det var lægmænd, som drog landet rundt for at gøre et kristent missionsarbejde. Ved byens grundlæggelse var det samtidig kongens ønske, at der blev opbygget et center, der kunne fremhjælpe landets industri og håndværk.
Derpå går turen til Sønderborg, hvor I får en frokostbuffet, inden I skal se årets Sønderborg Revy.
Det er Sønderborg Revyens 35. sæson i år; altså et jubilæumsår. Sidste år fik revyen de bedste anmeldelser nogensinde og oplevede en publikumsfremgang på 1.000. Mon ikke I har noget godt i vente.
På vejen hjem serverer vi en kop kaffe i bussen. Hvis ønsket, skal I selv have brød med.
Pris pr. person:
Kr. 800 – (ved min. 48 personer).
Hvis I i stedet spiser på restaurant Colesseum i Sønderborg (flæskesteg og dessert) er prisen kr. 760.
Prisen dækker:
Transport, guide i Christiansfeld, 2 x kaffe og et rundstykke, sommerbuffet, entré revy.