7 dages rundrejse i Norge

14.-20. august 2017

 

Dag 1: Udrejse

Efter endt opsamling køres der mod Hirtshals, hvor der er afgang kl. 10:00 mod Kristiansand. I får kaffe/rundstykker og madpakke i bussen på vej til Hirtshals. Ankomst til Kristiansand kl. 16:30, hvor I køres til hotellet i Geilo. En lidt sen aftensmad venter jer.

 

Dag 2: Geilo & Sogndal

Geilo SommerparkEfter morgenmaden går turen til Geilo Sommerpark, hvor I tager stoleliften til toppen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Hardanger Nationalpark. I får en kop kaffe, inden turen igen går ned. Bussen kører mod Sogndal med et stop ved ved Borgund Stavkirke, som er en af Norges bedst bevarede stavkirker. Ved kirken ligger et spændende besøgscenter med udstilling om de norske stavkirker og unikke vikingetidsfund. Aftensmaden indtages på hotellet i Sogndal.

 

 

Dag 3: Skøn sejltur & Flåmsbanen

naeroeyfjordI dag venter store naturoplevelser. Sejltur fra Kaupanger til Gudvangen – en super flot tur, hvor I sejler ind i den smalle Nærøyfjord, der er på UNESCO’s liste. Herfra kører bussen til Flåm, hvor I tager Flåmsbanen til Myrdal. Dette er en af de største attraktioner i Norge. Toget kører fra enden af Aurlandsfjorden og op på højfjellet til Myrdal. En stigning på 870 meter. Flåmsbanen bliver ofte omtalt som verdens mest spektakulære jernbanestrækning. I løbet af den 20 minutter lange tur ser I bl.a. smukke elve og vandfald samt gårde, som klamrer sig til de stejle fjeldsider. I Myrdal er der omstigning til NSB-tog mod Voss. Her bliver I afhentet af chaufføren og kørt tilbage til Bergen. Aftensmaden indtages på hotellet i Bergen.

 

Dag 4: Bergen & Fløibanen

IMG_1536-2I dag får I mulighed for at se jer omkring i Bergen by. En meget smuk storby (Norges næststørste) omgivet af fjelde og beliggende direkte ud til havet. På en rundtur i byen om formiddagen besøges bl.a. det gamle og fascinerende havneområde Bryggen. I kommer en tur med Fløibanen; en bjergbane, som er blevet én af Norges største seværdigheder. Den starter i centrum, hvorfra man bliver kørt 320 meter direkte op i fjeldet. Herfra kan man se ud over hele byen. Resten af dagen er til fri disposition. Aftensmaden indtages på hotellet i Bergen.

 

Dag 5: Stavanger

Efter morgenmaden i Bergen kører vi mod Stavanger. En flot strækning langs kysten, hvor vi passerer mange flotte og naturskønne steder. På vejen til Stavanger skal vi også sejle to korte strækninger. Aftensmad på hotellet i Stavanger.

 

Dag 6: Rødne Fjord Cruise

PreikestolenDagen starter med en imponerende sejltur på Lysefjorden. En 3-timers sejltur med start i Stavanger. Oplev enestående natur med vandfald, idylliske øer og dramatiske fjelde. Fra fjorden kan I se Preikestolen. Efter sejlturen tager I på byrundtur i Stavanger. I skal bl.a. besøge bydelen Gamle Stavanger med de smukke gamle velbevarede træhuse og brostensgader. Aftensmaden indtages på hotellet i Stavanger.

 

 

 

 

Dag 7: Hjemrejse

Efter morgenmad og tjek ud kører bussen mod færgelejet i Kristiansand med afgang kl. 13:30. Aftensmad på hjemturen.

 

Pris:
Kr. 8.495 pr. person ved 36 personer.
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.700.

 

Inkluderet i prisen er:
Buskørsel, færger, hotel m/halvpension, togtur, entrébilletter, sejlture, rejseleder, kaffe og rundstykker, madpakke fra Allan’s Dinér første dag, frokost, eftermiddagskaffe, frokost ombord på færgen på hjemvejen.

 

Husk at tegne rejseforsikring.

Ja tak, jeg er interesseret i turen:

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Hvilken tur drejer det sig om (skal udfyldes)

    Din besked

    (udfyldes med et tal)