5 dages tur til Bornholm
23.-27. august 2017
Dag 1:
Via København med byrundtur (hvis tiden tillader det) kører bussen til Ystad for at sejle med færgen til Rønne. Ankomst til hotellet sidst på dagen.
Dag 2-3:
Bustur gennem Rønne, hvor I ser de gamle kvarterer og hører om byens historie og det dramatiske bombardement i 1945.
Gennem Hasle med den nye havn og et eventuelt besøg på et Silderøgeri.
Gennem Helligpeder & Teglkås. Den egenartede natur på Bornholms Vestkyst og de små hyggelige huse.
Gudhjem; som opsøges af mange malere pga. den sydlandske stemning.
Østerlars Rundkirke; øens største rundkirke.
Rytterknægten (det højeste punkt på øen) i Almindingen, som er Danmarks femtestørste skov.
Turen går derfra gennem Østermarie, Bølshavn, Listed og til Danmarks østligste købstad Svaneke. Svaneke er en malerisk lille by, som i 1975 fik guldmedalje af Europarådet for bedst bevarede by. Her er også et glaspusteri, bolchekogeri og ikke mindst deres bryghus.
I besøger også Nexø og hører om forfatter Martin Andersen.
Videre til Dueodde og en lille gåtur på sandstranden, inden bussen kører forbi Peders Kirke til Vingården Lille Gadegård, som laver en spændende vin, I naturligvis får mulighed for at smage.
Dag 4:
Øst for Bornholm ligger fæstningsøerne Christiansø og Frederiksø, som frem til 1800-tallet var Danmarks østligste flådebase. Øerne emmer af gode historier med de smukke gamle huse, de brostensbelagte gader, de gamle kanoner på batterierne, fuglene og hele atmosfæren, hvor man føler, at tiden næsten er gået i stå for mange år siden.
Ønsker man ikke Christiansø kører bussen en tur til Døndalen. Danmarks største vandfald. Midt i dalen falder Døndaleåen omkring 20 meter og danner Danmarks største vandfald. Døndalens nordvestside rejser sig i en 20 meter høj klippevæg, der kulminerer i udsigtspunktet Amtmandsstenen. Herfra har du udsyn over dalens trætoppe til Østersøen og Christiansø.
Herefter kører bussen til Bornholms Kunstmuseum, som er beliggende ved Helligdomsklipperne ca. 6 km. nord for Gudhjem i et af Danmarks flotteste og mest spektakulære landskaber. Museumsbygningen er opført i 1993 og udvidet i 2003 og regnes – også af andre end os selv – for noget af det bedste i moderne dansk arkitektur.
Dag 5:
Efter morgenmad tager vi færgen tilbage til Ystad og kører mod Jylland med passende pauser undervejs.
Pris:
Kr. 5.725 v/min. 40 personer.
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.000.
Inkluderet i prisen er:
Helpension (frokost og aftensmad) på hele turen inkl. sidste dag, entrébilletter, guides på Bornholm, bro og færger.
Overnatning på Hotel Griffen med fri adgang til spa- og wellnesscenter.